I regeringens sundhedsreform peges der på, at kassetænkning mellem regioner og kommuner skaber barrierer for gode forløb. Flere opgaver flyttes derfor fra kommunerne til regionerne for at skabe bedre kvalitet og sammenhæng for patienterne. Disse store rokader skal gøre op med sektoropdeling og manglende kædeansvar i det danske sundhedsvæsen.
Målet er at samle ansvaret og skabe helhed i patientforløbene, sikre kvalitet og adgang uanset postnummer eller kommunestørrelse – og flytte fokus fra økonomiske kasser til patientens behov som styrende princip.
Men hvor er patienten henne i dette arbejde?
Patienten er skrevet ind som et mål og som retorisk fokus, men er i praksis endnu ikke tydeligt placeret. Med andre ord reformen taler varmt om patienten, men placerer ikke patienten ved selve bordet, hvor de afgørende prioriteringer og ressourcer fordeles. Det skaber et gab mellem målsætning og virkelighed.
“
Reformen giver mulighed for patient- og pårørendeudvalg. Her står der:
” Patienters og pårørendes viden og perspektiver er centrale for udviklingen af sundhedsvæsenet. Der vil derfor være et patientinddragelsesudvalg i hver region, som systematisk skal inddrages og høres, bl.a. i forbindelse med større politiske planer.”
Hovedspørgsmålet er, om patientinddragelsesudvalg virkelig er nok. Vil sådanne udvalg reelt sikre, at patientens stemme bliver styrende – og at systemet får øje på og lukker de huller, som i dag gør, at patienter falder mellem stolene?
Man kan nemt argumentere for, at hvis patientperspektivet for alvor skal have gennemslag, kræver det mere end at patienten placeres i et rådgivende udvalg som kun inddrages ved større beslutninger.
Inviter patienten indenfor:
- Giv patient- og pårørenderepræsentanter fast plads i sundhedsrådene, på lige fod med de politiske repræsentanter.
- Indsaml og anvend systematisk ”real world evidence” fra patienterne og brug patienternes erfaringer med tilgængelighed, ventetid, koordinering og livskvalitet – som supplement til de kliniske data.
- Vurder innovation ud fra, om løsningen skaber værdi i hverdagen for patienter og personale – ikke blot om den passer ind i de organisatoriske rammer.
Relatede artikler
De 10 største grunde til at velfærdsteknologiprojekterne ikke lykkes.
Den største misforståelse: Kommunerne forveksler digitalisering med velfærdsteknologDen allerstørste grund er først og fremmest den udbredte misforståelse, at der sker en sammenblanding af digitalisering og velfærdsteknologi som én og samme sag. Det er en stor...
Sundhedsråd som arena for opgøret med systemets blinde pletter
Fra passiv patient til aktiv partner. Adgang til egne sundhedsdata er ikke blot en praktisk teknisk løsning, men et udtryk for ønsket om større inddragelse og ligeværd, som peger mod en grundlæggende kulturændring. Sundhedsvæsenet har historisk været organiseret...
Når livskvalitet drukner i sundhedsdata
Sundhedsvæsenet har gennem årtier været præget af reformer. Med kommunalreformen i 2007 blev de fem regioner skabt og fik ansvaret for sygehusene, mens kommunerne overtog en stor del af forebyggelsen og rehabiliteringen. For at binde systemet sammen kom...