Fra passiv patient til aktiv partner.
Adgang til egne sundhedsdata er ikke blot en praktisk teknisk løsning, men et udtryk for ønsket om større inddragelse og ligeværd, som peger mod en grundlæggende kulturændring. Sundhedsvæsenet har historisk været organiseret omkring den passive patient og den alvidende læge. Denne struktur er nu under forandring, og forestillingen om, at “lægen ved bedst”, udfordres af nye krav om indsigt, transparens og partnerskab i patientforløb.
Hvordan sundhedsrådene kan gøre op med “lægen ved bedst”
Sundhedsrådene kan være med til at bryde med denne gamle forestilling. Når rådene samler kommune, region og praktiserende læger om fælles nærsundhedsplaner, kan de blandt andet arbejde på at sikre, at patienternes data og stemme bliver en naturlig del af beslutningerne. Det handler om at flytte fokus fra systemets behov til borgerens behov og om at skabe strukturer, hvor patienten er aktiv medspiller, ikke tilskuer.
“
Når patienter kan følge prøvesvar, helbredstal og behandlingsplaner, får de mulighed for at handle tidligere, forebygge komplikationer og tage større ejerskab i eget forløb. Det styrker partnerskabet mellem patient, behandler og kommune, fordi al viden og alle beslutninger deles.
Sundhedsrådene skal gribe chancen
Økonomi, planlægning og styring fylder meget i de aftaler og kommissorier de handler om sundhedsrådene. Patientens rolle nævnes kun i generelle vendinger. Men der står intet om, at rådene skal tage det egentlige opgør med den gamle kultur, hvor systemet og lægen ved bedst, og patienten blot følger med. Men hvis sundhedsrådene reduceres til tekniske styringsfora, mister vi chancen for forandring.
Sundhedsrådene skal være retningsgivende
Sundhedsrådene skal være stedet, hvor patientens perspektiv for alvor bliver retningsgivende. Patienternes stemmer skal ikke blot være et punkt i et høringsudvalg. Derfor må vi insistere på, at rådene får et klart mandat til at sikre gennemsigtighed, til at udfordre silotænkning og til at placere patienten som aktiv partner i eget forløb.
Patienten skal frem i bussen
De nye sundhedsråd er helt afgørende. De skal sætte retning for et sundhedsvæsen, hvor patienten fremover skal have mere kontrol og indsigt. Dette skal ikke være et privilegier for den gruppe, der ved hjælp af Chatrobotter og andre teknologier kan gennemskue konsekvensen af deres diagnoser og forløb. Dette skal være en rettighed for alle patienter og pårørende. Og de skal sikres gennem den digitale udvikling som skal være med til at skabe ligeværdighed. Sundhedsrådene skal dermed passe på ikke til at cementere gamle magtstrukturer.
Det kræver, at sundhedsrådene tør stille krav: at data deles på tværs af sektorer, at journaler er tilgængelige for patienten i et sprog, der kan forstås, og at uenigheder mellem kommune og hospital håndteres åbent frem for at blive patientens problem.
Rådene skal være det sted, hvor vi tager det grundlæggende opgør med forestillingen om, at sundhedsvæsenet ved bedst uden patienten. De skal være garanten for, at alle beslutninger fra de store planer til de små hverdagsforløb ses gennem patientens øjne.
Sådan kan vi skabe et sundhedsvæsen, hvor patienter ikke længere passivt modtager behandling, men aktivt deltager i at forme deres eget forløb og i at bygge bro mellem systemets siloer.
Relatede artikler
De 10 største grunde til at velfærdsteknologiprojekterne ikke lykkes.
Den største misforståelse: Kommunerne forveksler digitalisering med velfærdsteknologDen allerstørste grund er først og fremmest den udbredte misforståelse, at der sker en sammenblanding af digitalisering og velfærdsteknologi som én og samme sag. Det er en stor...
Når livskvalitet drukner i sundhedsdata
Sundhedsvæsenet har gennem årtier været præget af reformer. Med kommunalreformen i 2007 blev de fem regioner skabt og fik ansvaret for sygehusene, mens kommunerne overtog en stor del af forebyggelsen og rehabiliteringen. For at binde systemet sammen kom...
Implementeringskløften – hvorfor innovative pilotprojekter aldrig bliver til virkelighed
I de seneste år har jeg siddet i hundredvis af offentlige møder og samarbejder. Stort set alle møder har haft elementer af implementering og udvikling i sundhedsvæsenet. Min erfaring derfra er, at sundhedsvæsenet gerne vil teste nye løsninger. Man indgår...