Sundhedsvæsenet har gennem årtier været præget af reformer. Med kommunalreformen i 2007 blev de fem regioner skabt og fik ansvaret for sygehusene, mens kommunerne overtog en stor del af forebyggelsen og rehabiliteringen. For at binde systemet sammen kom sundhedsaftalerne og senere sundhedsklyngerne – men de blev ofte kritiseret for at være tunge, topstyrede og teknokratiske.
Nu står vi med en ny sundhedsreform, hvor 17 sundhedsråd skal samle trådene, nedbryde sektoropdelingen og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedsrådene er altså det sted, hvor reformen skal stå sin prøve. Hvis rådene ikke formår at skabe reelle sammenhængende forløb, risikerer vi blot endnu et tungt lag struktur uden effekt for patienterne.
Hvad skal succesen måles på?
Når man læser aftaleteksterne og kommissorierne, bliver det tydeligt, at politikerne og sundhedsrådene primært vurderer effekten ud fra systemets data: overlevelse, genindlæggelser, komplikationer og ventetider. Patienternes egne erfaringer indsamles ikke. Det betyder, at vi risikerer at overse det, der for patienterne er vigtigst i hverdagen: livskvalitet. Man kan sagtens være rask på hospitalets papirer og stadig leve med smerter, angst eller dårlig livskvalitet.
“
Overgangen fra hospital til kommune bliver først virkelig sammenhængende, når patientens stemme er med til at sætte retningen
Patienten risikere igen at falde mellem stolene
Historisk set er alt for mange patienter faldet mellem to stole, når hospitalet har færdigbehandlet og udskrevet dem. På hospitalets papirer er de været raske, men i virkeligheden er de sendt hjem uden tryghed eller livskvalitet. Sektorovergangene – oftes fra hospital til kommune – er netop et kritisk sted, hvor problemerne historisk set har været meget tydelige. Og det er svært at se, hvordan de nye sundhedsråd skal lykkes med at lukke disse huller, hvis de ikke får adgang til data, der beskriver problemet. Og denne beskrivelse findes ikke i de klassiske sundhedsdata, som alene fortæller noget om behandling og overlevelse – men ikke om hvordan patienterne faktisk oplever deres forløb.
Derfor burde det være oplagt, at vi nationalt indfører rammer for systematisk indsamling og brug af patienttilfredshedsmålinger og patientrapporterede oplysninger (PRO) – altså patienternes og pårørendes egne vurderinger af sygdom, symptomer og livskvalitet.
Disse oplysninger kan netop ikke aflæses i algoritmer, registre eller sundhedsdata, men de giver det mest ærlige billede af, hvilken service sundhedsvæsenet leverer, og hvad der betyder noget for mennesker.
Hvis sundhedsrådene virkelig skal løfte deres opgave, må vi sikre, at de får viden om, hvordan patienterne oplever kvaliteten i det tværsektorielle samarbejde. Kun på den måde kan vi skabe et sundhedsvæsen, der ikke alene fungerer på papiret – men i virkeligheden gør en forskel i menneskers liv
Inviter patienten indenfor:
- Luk hullerne mellem sektorerne. Sørg for, at sundhedsrådene får adgang til data om kvaliteten i det tværsektorielle samarbejde. Uden denne viden risikerer vi at gentage historiske fejl, hvor patienter blev udskrevet raske på papiret, men tabt på livskvalitet.
- Supplér de klassiske sundhedsdata (overlevelse, genindlæggelser, ventetider) med systematisk indsamling af patientrapporterede oplysninger (PRO), så livskvalitet, symptomer og tryghed også bliver målestok for succes.
- Gør patientens erfaringer til styringsdata.
Relatede artikler
De 10 største grunde til at velfærdsteknologiprojekterne ikke lykkes.
Den største misforståelse: Kommunerne forveksler digitalisering med velfærdsteknologDen allerstørste grund er først og fremmest den udbredte misforståelse, at der sker en sammenblanding af digitalisering og velfærdsteknologi som én og samme sag. Det er en stor...
Sundhedsråd som arena for opgøret med systemets blinde pletter
Fra passiv patient til aktiv partner. Adgang til egne sundhedsdata er ikke blot en praktisk teknisk løsning, men et udtryk for ønsket om større inddragelse og ligeværd, som peger mod en grundlæggende kulturændring. Sundhedsvæsenet har historisk været organiseret...
Implementeringskløften – hvorfor innovative pilotprojekter aldrig bliver til virkelighed
I de seneste år har jeg siddet i hundredvis af offentlige møder og samarbejder. Stort set alle møder har haft elementer af implementering og udvikling i sundhedsvæsenet. Min erfaring derfra er, at sundhedsvæsenet gerne vil teste nye løsninger. Man indgår...