Sundhedsvæsenet har gennem årtier været præget af reformer. Med kommunalreformen i 2007 blev de fem regioner skabt og fik ansvaret for sygehusene, mens kommunerne overtog en stor del af forebyggelsen og rehabiliteringen. For at binde systemet sammen kom sundhedsaftalerne og senere sundhedsklyngerne – men de blev ofte kritiseret for at være tunge, topstyrede og teknokratiske.
Nu står vi med en ny sundhedsreform, hvor 17 sundhedsråd skal samle trådene, nedbryde sektoropdelingen og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedsrådene er altså det sted, hvor reformen skal stå sin prøve. Hvis rådene ikke formår at skabe reelle sammenhængende forløb, risikerer vi blot endnu et tungt lag struktur uden effekt for patienterne.
Hvad skal succesen måles på?
Når man læser aftaleteksterne og kommissorierne, bliver det tydeligt, at politikerne og sundhedsrådene primært vurderer effekten ud fra systemets data: overlevelse, genindlæggelser, komplikationer og ventetider. Patienternes egne erfaringer indsamles ikke. Det betyder, at vi risikerer at overse det, der for patienterne er vigtigst i hverdagen: livskvalitet. Man kan sagtens være rask på hospitalets papirer og stadig leve med smerter, angst eller dårlig livskvalitet.
“
Overgangen fra hospital til kommune bliver først virkelig sammenhængende, når patientens stemme er med til at sætte retningen
Patienten risikere igen at falde mellem stolene
Historisk set er alt for mange patienter faldet mellem to stole, når hospitalet har færdigbehandlet og udskrevet dem. På hospitalets papirer er de været raske, men i virkeligheden er de sendt hjem uden tryghed eller livskvalitet. Sektorovergangene – oftes fra hospital til kommune – er netop et kritisk sted, hvor problemerne historisk set har været meget tydelige. Og det er svært at se, hvordan de nye sundhedsråd skal lykkes med at lukke disse huller, hvis de ikke får adgang til data, der beskriver problemet. Og denne beskrivelse findes ikke i de klassiske sundhedsdata, som alene fortæller noget om behandling og overlevelse – men ikke om hvordan patienterne faktisk oplever deres forløb.
Derfor burde det være oplagt, at vi nationalt indfører rammer for systematisk indsamling og brug af patienttilfredshedsmålinger og patientrapporterede oplysninger (PRO) – altså patienternes og pårørendes egne vurderinger af sygdom, symptomer og livskvalitet.
Disse oplysninger kan netop ikke aflæses i algoritmer, registre eller sundhedsdata, men de giver det mest ærlige billede af, hvilken service sundhedsvæsenet leverer, og hvad der betyder noget for mennesker.
Hvis sundhedsrådene virkelig skal løfte deres opgave, må vi sikre, at de får viden om, hvordan patienterne oplever kvaliteten i det tværsektorielle samarbejde. Kun på den måde kan vi skabe et sundhedsvæsen, der ikke alene fungerer på papiret – men i virkeligheden gør en forskel i menneskers liv
Inviter patienten indenfor:
- Luk hullerne mellem sektorerne. Sørg for, at sundhedsrådene får adgang til data om kvaliteten i det tværsektorielle samarbejde. Uden denne viden risikerer vi at gentage historiske fejl, hvor patienter blev udskrevet raske på papiret, men tabt på livskvalitet.
- Supplér de klassiske sundhedsdata (overlevelse, genindlæggelser, ventetider) med systematisk indsamling af patientrapporterede oplysninger (PRO), så livskvalitet, symptomer og tryghed også bliver målestok for succes.
- Gør patientens erfaringer til styringsdata.
Relatede artikler
Risiko for at patientens stemme drukner i de nye sundhedsråd
I regeringens sundhedsreform peges der på, at kassetænkning mellem regioner og kommuner skaber barrierer for gode forløb. Flere opgaver flyttes derfor fra kommunerne til regionerne for at skabe bedre kvalitet og sammenhæng for patienterne. Disse store rokader skal...
Patienten skal frem i bussen
Adgang til sundhedsdata handler ikke kun om kontrol eller nysgerrighed. Det handler i høj grad om at skabe sammenhæng og tillid i de forløb, hvor patienter ofte oplever at blive kastebolde mellem hospital, praktiserende læge og kommune. I dag ser vi alt for ofte, at...
Det offentlige efterspørger innovation – men kvæler den selv
En af de største faldgruber ved den nye sundhedsreform er, at sundhedsvæsenet ikke får udviklet de innovative løsninger, der skal sikre, at færre hænder kan løfte flere behandlinger, give bedre kvalitet og frigive mere tid til patienterne. Reformen lægger op til, at...
Flere indlæg?
Join Our Newsletter
Hold dig orienteret med de seneste nyheder, gode råd og inspiration direkte i din indbakke. Vi lover ingen spam – kun relevant indhold.