Adgang til sundhedsdata handler ikke kun om kontrol eller nysgerrighed. Det handler i høj grad om at skabe sammenhæng og tillid i de forløb, hvor patienter ofte oplever at blive kastebolde mellem hospital, praktiserende læge og kommune.

I dag ser vi alt for ofte, at hospitalet anbefaler en behandling eller rehabilitering, som kommunen ikke kan levere, enten fordi ressourcerne ikke er til stede, eller fordi kommunen prioriterer anderledes.

Patienten ender i klemme mellem to systemer, der ikke spiller sammen. Resultatet er mistillid: til hospitalet, der “lover for meget”, og til kommunen, der bliver opfattet som den, der nægter en service.

Hvis patienten havde fuld indsigt i både hospitalets vurdering og kommunens reelle tilbud, kunne misforståelserne undgås. Patienten kunne se, om data og planer stemmer overens på tværs af sektorerne.

På den måde vil man :

  • Forebygge konflikter mellem kommune og hospital, fordi uenighederne bliver tydelige og kan håndteres åbent.
  • Skabe tillid til kommunen, fordi borgeren kan se præcis, hvilke tilbud der faktisk findes, i stedet for at tro, at kommunen nægter eller holder noget skjult.
  • Gøre patienten til aktiv medspiller, fordi man ikke længere skal navigere i to modsatrettede systemer uden overblik.

Sundhedsrådenes ansvar

De nye sundhedsråd bør derfor have et klart ansvar for at skabe transparens omkring ydelserne: både hvad hospitalerne tilbyder, og hvad kommunerne kan levere. Kun på den måde kan borgeren – og behandlerne – stole på, at patientens forløb er realistisk, sammenhængende og retfærdigt.

Jeg vil pege på nogle konkrete måder, sundhedsrådene kan skabe den transparens:

Sundhedsrådene kan skabe den transparens ved:

  • Fælles oversigter over ydelser
     -Sundhedsrådene kan etablere en digital platform, hvor borger, kommune og hospital kan se præcist, hvilke tilbud der findes lokalt (fx genoptræning, hjemmebehandling, psykiatritilbud).
  • Nærsundhedsplaner med servicekatalog
    -Når sundhedsrådene udarbejder nærsundhedsplaner, skal de indeholde et “servicekatalog” med beskrivelse af, hvilke ydelser der kan forventes i området – både regionalt og kommunalt.
    -Det skaber gennemsigtighed og gør det lettere at se, om et givent patientforløb er realistiske.
  • Flere tværsektorielle aftaler
    -Sundhedsrådene skal fortsætte arbejdet med at indgå aftaler om udvalgte forløb – fx kræftrehabilitering, psykiatri og kroniske sygdomme.
  • Systematisk patient- og pårørendeinddragelse
    -Patienter skal være med til at teste og validere, om planer og aftaler giver mening i praksis.
    -Det skaber et pres for at rydde op i uenigheder, fordi de bliver tydelige fra patienternes perspektiv.
  • Fælles dataspor
    -Sundhedsrådene kan arbejde for, at patientens data følges på tværs af sektorer. Når alle parter ser det samme, mindskes risikoen for misforståelser.
  • Offentlig afrapportering
    -Sundhedsrådene kan årligt offentliggøre, hvor der er sammenhæng – og hvor der er konflikter. Det giver politisk og folkeligt pres for at løse problemerne.

Relatede artikler

Risiko for at patientens stemme drukner i de nye sundhedsråd

I regeringens sundhedsreform peges der på, at kassetænkning mellem regioner og kommuner skaber barrierer for gode forløb. Flere opgaver flyttes derfor fra kommunerne til regionerne for at skabe bedre kvalitet og sammenhæng for patienterne. Disse store rokader skal...

Det offentlige efterspørger innovation – men kvæler den selv

En af de største faldgruber ved den nye sundhedsreform er, at sundhedsvæsenet ikke får udviklet de innovative løsninger, der skal sikre, at færre hænder kan løfte flere behandlinger, give bedre kvalitet og frigive mere tid til patienterne. Reformen lægger op til, at...

Flere indlæg?

Join Our Newsletter

Hold dig orienteret med de seneste nyheder, gode råd og inspiration direkte i din indbakke. Vi lover ingen spam – kun relevant indhold.